Vaskeanlæg

Hvad er vaskeanlæg?

Rentvandsanlæg eller vaskeanlæg som vi ynder at kalde det i almindelig daglig tale, er et smart system som så dagens lys for ca. 15 år siden.

Det fungerer således at vi i bilen har en vandtank med renset vand. Fra den tank pumper vi så vandet ud af en 100 meter lang slange og igennem en vaskekost med fine bløde børster.

Fordi vandet er så rent skal vandet ikke skrabes af efterfølgende. Vi vasker dine vinduer rigtig grundigt og bagefter bliver glasset skyllet godt, så der til sidst kun er rent vand tilbage som forsvinder uden at lave striber eller pletter.

Hvornår bruger vi vaskeanlæg?

Vi bruger vaskeanlæg der hvor det er bedst for kunden. Ved nyere vinduer med plastik eller aluminiumsrammer kan vi ofte få pænere rammer ved at bruge vaskeanlægget. Omvendt er det oftere bedre og nemmere at pudse vinduerne på traditionel vis ved ældre vinduer.

Prisen er for det meste det samme. Ofte spare vi lidt tid når vi bruger vaskeanlæg men da det er forbundet med større omkostninger er prisen for det meste det samme.

Det tekniske

Vandet vi bruger er helt kalkfrit og bliver fremstillet ved hjælp af en teknik der kaldes omvendt osmose. Ved hjælp af fire filtre og en eller flere RO-membraner bliver vandet ultra rent. Der findes en skala der kaldes PPM (parts per million) Hvis du testede dit eget drikkevand ville du måske måle vandet til et sted mellem 300-500PPM. Derimod når vores vand er blevet filtreret skal PPM være helt nede på 0 for at få det ønskede resultat.

Vandet er meget effektivt til vinduespudsning uden brug af sæbe. Der bliver ikke brugt nogen kemikalier, kun RENT vand. Det kliniske vand bliver elektrisk ladet ved hjælp af ion bytter materiale, så det får nogle egenskaber der minder om sæbe, hvor snavset binder sig til H2O molekylerne og bliver skyllet ned.

Få et gratis uforpligtende tilbud

Vi pudser både vinduer på traditionel vis, men også med nye smarte teknikker for at kunne tilbyde dig det bedste resultat.